Mine 9 bedste råd til Facebook annoncering

Rigtig mange giver sig i kast med Facebook annoncering eller får bureauer til at gøre det for dem. Og selvom jeg er stor tilhænger af at lade et bureau gøre det (chokerende, I know), så vil jeg altid anbefale, at man sætter sig lidt ind i hvordan det fungerer og hvad mulighederne er.

For uanset om man selv skal sidde med det daglige arbejde eller får det leveret af en samarbejdspartner, så er viden om det guld værd både på den korte og den lange bane.

 

 

Derfor har jeg tænkt tilbage til første gang jeg skulle i gang med annoncering og fundet de 9 råd jeg ville have givet til mig selv. Og selvom det mest er tiltænkt dig, der skal i gang, så vil der også være råd imellem som selv garvede annoncører kan tage med sig videre.

 

 

#1 – Hvorfor vil du køre Facebook annoncering?

Hvis du ikke indtaster en adresse i din GPS, så er det nemt bagefter at sige “den virker ikke”. Det samme gør sig gældende når det kommer til Facebook annoncering.

Før du overhovedet indtaster dine kreditkortoplysninger og sætter gang i din første annonce, så bør du tage pengepungen tilbage i lommen og overveje, hvad det helt præcist er du prøver at opnå.

Handler det om at få flere følgere til din side, så du kan få brandet din nye webshop?

Skal der bare penge i kassen, og det eneste der tæller er høj ROI?

Måske er det et sted midt imellem?

 

Uanset hvad dit mål er, så bør du som absolut minimum have sat dig ned og tænkt over, hvad du ønsker at opnå. Hvornår er dine annoncer en succes? Og hvor meget er du villig til at investere i det?

Når du er i stand til at svare på ovenstående spørgsmål, så er du for alvor klar til at gå i gang. Så vil du også meget bedre kunne vurdere om du opnår de ønskede resultater eller om du skal gøre noget anderledes. Endnu vigtigere er det samtidig, at du vil vide hvilke tal du skal kigge på, når du skal vurdere succes.

En af de fantastiske ting ved online markedsføring generelt er at man kan få uendelige mængder data og kan blive klogere på alt fra rækkevidde og eksponeringer til konverteringsrater, gennemsnitlig visningstid af videoer og antallet af nye følgere du har fået fra din annonce.

 

Men det er også en af de farligste ting ved det hele!

 

For hvilke tal er egentlig vigtige – og hvilke er bare fyld? Det er en svær øvelse, men hvis du fra start har sat dig mål for din indsats, så er det bedre at kigge på et tal og spørg sig selv: “Vil en forbedring af dette tal sende mig tættere mit mål?”

Hvis dit ønske er mere salg, så kan vi hurtigt blive enige om at likes ikke ligefrem er den bedste KPI at måle din indsats på…

 

#2 – Lær at bruge annonceadministrator frem for boost-knappen

Hvis du bare har foretaget en enkelt søgning omkring Facebook annoncering eller været et smut forbi diverse Facebook grupper, så har du med garanti stødt på det gode råd om aldrig at bruge boost knappen.

Og derfor ville en liste med råd ikke være komplet uden at jeg også nævnte det.

 

Men er det virkelig så slemt at bruge boost-knappen?

 

Det korte svar er nej. Du vil ikke pludselig se din Facebook side gå op i flammer, hvis du trykker på den. Og din forretning vil også stadig eksistere i morgen, selvom du på farten smed 200 kroner efter et opslag.

Men hvis du ønsker at få mest mulig succes og nå dine mål (se råd nummer 1), så er det ganske enkelt ikke den bedste måde at gøre det på.

For med boost knappen har du begrænset funktionalitet og det er netop her at den store forskel skal findes. Ønsker du eksempelvis ikke, at dit opslag skal kunne ses af alle på din væg, så er det et krav at bruge annonceadministrator.

Samtidig har du langt mindre kontrol over hvem dine annoncer bliver vist til – og det kan gøre en verden til forskel. For en af de fantastiske ting ved Facebook annoncering er nemlig de mange segmenteringsmuligheder du får. Facebook har enormt meget data om dig og mig, som du kan udnytte når du annoncerer til at ramme præcis dem du ønsker.

Samtidig er deres annonceadministrator ret intuitiv, så når du først har lært at navigere rundt vil du aldrig kunne gå tilbage igen.

Især ikke når du har oplevet forskellen i resultater…

 

#3 – Installer en Facebook Pixel på dit website

Selvom dette råd “kun” er nummer 3, så er det nok det vigtigste af dem alle.

En Facebook pixel kan nok bedst sammenlignes med det lille stykke kode du smider på din hjemmeside når du skal have adgang til statistik i Google Analytics.

Ved at installere dette lille script vil Facebook nemlig begynde at indsamle data om dine hjemmesides besøgende og matche dem op med deres Facebook profil. Dette muliggør at du kan køre retargeting, hvor du rammer dem, som har besøgt din hjemmeside.

Hvis det ikke er nok til at overtale dig, så åbner det også op for mere avancerede muligheder, såsom opsættelse af hændelser og konverteringer.

Med hændelser kan du nemlig spore alt fra køb i en webshop til udfyldelse af en kontaktformular på din hjemmeside. Derved muliggør det at du direkte i Facebooks annonceadministrator kan se, hvilke af dine annoncer, der skaber konverteringer og hvilke der ikke gør.

 

 

Hvis du vil hurtigt i gang, så er ovenstående et screenshot af kodestykket du skal have ind på din hjemmeside. Det bedste af det hele er at det er et meget simpelt stykke kode, der skal lægges på din hjemmeside. Hvis du ikke selv vil rode med det har du samtidig mulighed for at sende instrukserne på en email til din udvikler, der hurtigt vil kunne sætte det op.

 

#4 – Tænk altid på din målgruppe

Når det kommer til Facebook annoncering så skal du aldrig glemme, at du taler til mennesker. Mennesker der lige nu sidder og kobler af ved at følge med i deres venner og families liv.

Så når de bliver ramt af din annonce, skal du være klar over at dit budskab er placeret mellem kattevideoer og babybilleder og egentlig bare er en forstyrrelse for din modtager.

 

Hvis dit budskab ikke er målrettet modtageren – hvad tror du så der sker?

 

Jep, ingenting.

Din annonce bliver ignoreret og du har lige brugt penge på absolut ingenting.

Værre endnu, så måler Facebook, hvor relevant en annonce er, ud fra hvor meget aktivitet den får af dem som ser den. Formår du derfor ikke at skabe klik, reaktioner, videovisninger eller lignende, så vil du altså få en lav score. Og denne lave score starter en ond spiral, hvor du bliver formindsket i din rækkevidde og samtidig skal betale mere for hver enkelt visning.

Det er knap så sjovt og dyre lærepenge. Derfor er det uhyre vigtigt at du altid har din målgruppe i tankerne når du udarbejder dine annoncer.

Derfor kan det ofte betale sig at dele din målgruppe op i en række mindre segmenter, hvor de så hver kan få deres egen annonce. På den måde kan du bedre bruge en tekst, billede eller video, der er relevant for det pågældende segment.

 

#5 – Udnyt brugerdefinerede målgrupper

Dette råd kommer perfekt i forlængelse af #4. For selvom Facebook efterhånden er ret kloge på vores interesser ud fra vores adfærd, så rammer de ikke perfekt. Så hvis du allerede har data på nogen, som du ved er interesseret, hvorfor så ikke målrette dine annoncer mod dem?

Det er her Facebook for alvor har sin styrke og adskiller sig fra eksempelvis LinkedIn annoncering.

Og da jeg tidligere nævnte, at du skulle kende din målgruppe, så er det her du for alvor kan ramme plet. For med brugerdefinerede målgrupper ved du nemlig allerede noget om dem du prøver at ramme. Det er blandt andet her du kan opsætte retargeting, så du rammer nogen, der tidligere har besøgt din hjemmeside. Du kan også uploade alle dine nyhedsbrevsmodtagere eller tidligere kunder og målrette annoncebudskaber til dem.

 

 

Mulighederne er rigtig mange, men her er mine favoritter, som jeg opretter for alle nye annoncekonti jeg får fingrene i:

 

Retargeting

Her opretter jeg ikke kun én målgruppe, da jeg også udnytter, at du kan vælge tidsramme for hvor mange dage siden nogen har besøgt din hjemmeside. Derfor opretter jeg målgrupper, der kigger på de seneste 180 dage (maksimum), 30 dage, 14 dage, 7 dage og 3 dage. Grunden til denne opdeling er, at jeg så kan lave retargeting flows, hvor jeg skifter budskab alt efter hvor lang tid siden det er, at målgruppen har besøgt din hjemmeside.

Der er meget stor forskel på om det er i går eller 4 uger siden – derfor bør budskabet også være anderledes.

 

Page engagement

Her går grænsen op til 365 dage, hvorfor jeg opretter den, samt 30 dage, 14 dage, 7 dage og 3 dage. Her fokuserer jeg på alle, der på den ene eller anden måde har interageret med Facebook siden over den givne tidsperiode.

Tanken er her, at dem som interagerer med din Facebook side også er interesseret i din virksomhed og dine produkter eller services.

Har du kørt en konkurrence med højt organisk rækkevidde er denne målgruppe oplagt til din efterfølgende annoncering, så du rammer nogen, der for nylig har interageret med dit brand.

 

Lookalike audiences

Hvor de to ovenstående målgrupper er nogen der har haft direkte kontakt med dit brand, så er lookalike målgrupper en måde at udvide med dem, som minder mest om dem.

Har du derfor oprettet en målgruppe bestående af alle besøgende på din hjemmeside, kan du få Facebook til at tage udgangspunkt i personerne i denne målgruppe. Herefter bruger Facebook sin enorme mængde data til at lave en målgruppe af personer, der minder mest muligt om den oprindelige målgruppe.

Og hvor gode er Facebook så til det?

Mine erfaringer er absolut positive og viser sig ofte på tværs af brancher at være en af de mest effektive måder at skaffe nye kunder på.

 

#6 – Husk at bruge ekskludering i dine kampagner

Kender du det med at du køber et par sko og du så får annoncer for dem de næste 30 dage på Facebook? Og din reaktion er blot at ryste på hovedet og tænke “det var godt nok spild af penge“?

Det eksempel kender de fleste nok og understreger blot, hvor vigtigt det er at udnytte muligheden for at ekskludere målgrupper i dine kampagner. For med mindre du forsøger at op- eller krydssælge efter et køb, så brænder du egentlig penge af på nogen, der allerede har gjort det du vil have dem til.

Derfor er det vigtigt at du har oprettet hændelser med din Facebook pixel, der måler på dem, som har foretaget den ønskede handling (hvilket ofte er et køb, men det kan være andre ting).

For så snart du måler på en bestemt hændelse, så kan du også oprette den som målgruppe og derved smide den ind som en ekskludering i målretningen af dine annoncer.

 

 

Ekskluderinger er også brugbart, når det kommer til at undgå overlap i dine målgrupper. Kører du med flere forskellige annoncegrupper (hvilket jeg altid anbefaler), så vil der også være risiko for overlap. Og hvis dette sker, så betyder det faktisk, at du vil ende med at konkurrere mod dig selv, hvilket kan resultere i højere priser. Og det har ingen jo lyst til.

Derfor er ekskluderinger fremragende. Samtidig giver det dig også et bedre sammenligningsgrundlag når du skal vurdere hvilken målgruppe, der klarer sig bedst, da du derved kan udelukke potentielle overlap af interesser.

Vil du lave avancerede retargeting flows, som jeg kort nævnte i råd #5, så er ekskluderinger også nødvendigt.

Her kan du ved brug af forskellige retargeting målgrupper, samt klog brug af ekskluderinger sikre, at dit budskab skifter alt efter hvornår en person har besøgt din hjemmeside.

De første 3 dage efter et besøg på din hjemmeside kan du være meget sælgende i din annonce. Men hvis de stadig ikke kommer tilbage og køber, så kan det være nødvendigt med andre tricks. Derfor kan du skifte din annonce til mere generelle USP’er fra dag 3-7 og måske efter 14 dage vælge at gøre et sidste forsøg ved at tilbyde en rabatkode, hvis de kommer tilbage og køber.

 

#7 – Pæne tal eller vigtige tal – lær at kende forskellen

Jeg nævnte det allerede i det første råd, men synes det skulle uddybes yderligere her.

Når man kører en Facebook kampagne, så vil der altid være en kolonne, der hedder “Resultat”. Men som du nok hurtigt vil opleve, så kan et resultat være mange ting og vil skifte alt efter hvilken kampagnetype du vælger, når du opretter kampagnen.

Og derfor kan det være nemt at stirre sig blind på dette tal, som alfa og omega for, hvor godt din kampagne klarer sig.

 

Men er det nu også altid det eneste tal, der gælder?

 

Nej – selvfølgelig ikke.

Kører du en kampagne målrettet konverteringer og salg, så vil det naturligvis ofte være det ultimative mål, hvorfor det altid er et godt tal at kigge på. Men det er langt fra det eneste du skal kigge på.

For hvis du for alvor vil presse mest muligt ud af dine annoncekroner (hvem vil ikke det?) så er der også en lang række underliggende tal, der er værd at kigge på.

Og det er her det for alvor bliver en udfordring for mange – for hvilke andre tal kan man så bruge til at vurdere ens effektivitet? Og hvilke skal man forsøge at forbedre for ultimativt at få flere penge i kassen?

De spørgsmål er der ikke nødvendigvis en facitliste til, da det kommer an på eksempelvis kampagnetypen og dine mål med kampagnen.

Ønsker du at optimere salget? Så er et tal såsom klikraten (CTR) altid et godt sted at starte.

Vil du vide om din videokampagnes budskab når frem til modtageren? Så er det interessant at se på hvor mange der ser henholdsvis 25, 50, 75, 95 og 100 % af din video.

 

#8 – Pak stoltheden væk og kig på dine konkurrenter

Når du først kommer i gang med alle mulighederne med Facebook annoncering, så er det nemt at komme på en masse smarte idéer for, hvad man kunne gøre.

Og selvom jeg altid vil anbefale at man tester ting af (du gætter aldrig hvad råd #9 er), så er det ikke nødvendigt altid at opfinde den dybe tallerken.

Inspiration kan naturligvis komme fra blogindlæg som dette og de mange flotte cases rundt omkring på internettet, så er der også et andet sted du bør kigge.

Okay, overskriften har måske afsløret det – du bør nemlig kigge på dine konkurrenter.

For selvom best practises generelt gælder for alle brancher, så er der bare nogle ting, der virker kanon i nogle brancher og slet ikke giver resultater i andre. Derfor bør du altid holde øje med, hvad dine konkurrenter gør.

Det inkluderer blandt andet at besøge deres hjemmesider og trykke på deres opslag og annoncer fra tid til anden. For jo mere af dette du gør, jo større er chancen for at du bliver smidt i en af deres målgrupper til fremtidig annoncering.

På den måde kan du se, hvordan de håndterer deres annoncering og måske få gode idéer til, hvordan du kan gøre det.

 

Har de eksempelvis bygget et super smart retargeting flow, hvor budskaberne skifter undervejs?

Er der bestemte formuleringer eller opbygninger af annoncer, som er genial?

 

Det – og meget mere – kan du blive klogere på, hvis du altså bruger lidt tid på at ende i dine konkurrenters målgrupper.

Og vil du have en lille smule indblik i hvilken målretning dine konkurrenter bruger med de annoncer du ser, så er det også muligt.

Faktisk er det ret simpelt – det kræver bare to klik:

 

 

Herefter får du en forklaring frem, der kan give dig en idé om, hvorfor du ser den pågældende annonce:

 

 

Selvom dette afsnit omhandler konkurrenter, så kan det være en god idé også at gøre på andre tidspunkter. Bliver du eksempelvis ramt perfekt af en god annonce?

Tag et kig på deres målretning – måske har de fundet en speciel interesse at bruge, som du ikke havde tænkt over.

 

#9 – Test, test, test

Efter netop at have fortalt dig, at du ikke altid skulle opfinde den dybe tallerken, så fortæller jeg at du skal teste alt?

Ja, jeg kan godt selv se det.

Men selvom konkurrenters idéer og best practices kan få dig et langt stykke af vejen, så er der ingen garanti for at det virker for dig. Derfor bliver du nødt til at finde ud af den på den hårde måde – nemlig ved at teste det af.

Og når jeg her siger “test”, så er det i meget bred forstand, da mulighederne for tests er mange.

Skal du bruge rene produktbilleder eller billeder af produktet i brug?

Virker dine annoncer bedst når du bruger emojis eller skal du holde det til et minimum?

Får du bedst resultater ved at bruge video, karrusel eller billede?

Sælger dit produkt bedst til mænd eller kvinder?

De fire spørgsmål er kun nogle meget få af en lang liste, som du kan finde svaret på ved at teste løs. Og mit bedste råd når det kommer til tests er egentlig, at du aldrig skal tro du kender resultatet på forhånd.

I gennem min tid med Facebook annoncering har jeg ofte haft klare overbevisninger om at noget ville virke/ikke virke – kun for at se det modsatte være sandt, når jeg rent faktisk testede det af.

Husk – ikke alt kan forklares på forhånd. Du annoncerer til mennesker og nogle gange er de derfor helt og aldeles ulogiske i deres opførsel. Hvis du vil læse eksempler på det, så har jeg skrevet lidt om det i mit indlæg om neuromarketing.

Jeg håber du har fået noget ud af ovenstående råd. Hvis du har nogle god råd, som jeg har misset, er du naturligvis velkommen til at smide en kommentar herunder eller sende dem til mig direkte.