Google Tag Manager guide
Står du og skal i gang med Google Tag Manager, men har lidt svært ved at komme ordentligt i gang?
Så forstår jeg dig absolut godt – vi har nemlig alle været der. Men når det er sagt, vil jeg samtidig understrege at det på ingen måde er så farligt som det ser ud. Og når man først kommer i gang vil man aldrig gå tilbage til old school måde at opsætte sin tracking på. Især ikke nu hvor der er ekstra fokus på cookie consent efter GDPR er kommet ind som den forkortelse der kan få alle marketers til at ryste lidt.
Denne guide er derfor helt nede på jorden og hjælper dig i gang fra scratch. Nedenfor vil du finde en hurtig forklaring af hvad Google Tag Manager er og hvorfor du bør bruge det, hvorefter jeg giver nogle håndgribelige guides til hvordan du sætter selve scriptet (containeren) op, samt hvordan du får de vigtigste tags op at køre – Google Analytics, Facebook Pixel og LinkedIn Insight Tag.
Hvad er Google Tag Manager?
Google Tag Manager er, som det ligger i navnet, et værktøj til at styre dine tags til dit website eller din app. I Googles Tag Management system har du muligheden for at tilføje alverdens scripts og få dem til at køre på baggrund af dine opsatte regler (kaldet triggers).
Det smarte ved dette system er, at du som ikke-udvikler, får langt større frihed og fleksibilitet end hvad du normalt har når det kommer til at opsætte sporing. I Google Tag Manager får du nemlig leveret en container, der har et ID og et stykke kode (der kommer eksempel lige om lidt). Så snart dette stykke kode er indsat på en hjemmeside, så kan du selv styre en stor del af den sporing du ønsker at opsætte uden at skulle forstyrre en udvikler eller pille i din hjemmesides kode.
Denne egenskab alene gør altså, at både du og en udvikler kan spare meget tid, ved ikke hele tiden at skulle koordinere hvilken slags sporing, der nu skal tilføjes og hvordan.
Når først Google Tag Manager er implementeret, så får du ligeledes selv mulighed for at styre hvilke tracking scripts du ønsker at tilføje. Det vil sige at du nemt og hurtigt kan tilføje Google Analytics, Facebook Pixel, LinkedIn Insight Tag, Hotjar eller hvad du nu ønsker at spore. Og selv hvis du undervejs ønsker at tilføje flere scripts, så kan dette gøres direkte i Google Tag Manager – helt uden at skulle pille i koden, der allerede er sat op.
Google Tag Manager er derfor perfekt for dig som vil have det helt basale på plads uden at skulle involvere en udvikler. Ikke nok med det, så er det også noget du kan skalere og udvide med mere avancerede ting, såsom custom HTML tags og brug af Data Layer push – bare for at nævne et par af mulighederne.
Hvorfor bruge Google Tag Manager?
Som nævnt ovenfor, så bør du bruge Google Tag Manager alene af den grund, at det sparer dig og din udvikler rigtig meget tid ved at have dette implementeret fremfor at køre uden et tag management system.
Men hvis det ikke var nok, så er det også vigtigt at huske på, at du mindsker antallet af scripts, der skal ligge på din hjemmeside.
Ved at have Google Tag Manager, så har du reelt kun ét stykke kode liggende på din hjemmeside – nemlig din GTM container. I denne container kan du nemlig placere alle dine øvrige scripts, så de ikke behøver fylde i koden på dit site, hvor de i værste fald kan ende med at skabe fejl.
En Google Tag Manager container kan i teorien indeholde alle de scripts du ønsker, uden at du behøver lave ændringer til selve containerens kode. Hvornår et bestemt script så skal køre, det har du selv mulighed for at styre ved hjælp af triggers.
Så i en verden, hvor de fleste efterhånden kører med Google Analytics, Facebook Pixel, LinkedIn Insight Tag, Hotjar, Cookiebot, Sleeknote og mange flere, så er det en god idé at få det væk fra koden, da den ellers kan indeholde mange ekstra linjer kode. Og da tracking scripts typisk skal placeres i toppen af koden, så kan det også gå ud over din sides hastighed.
Udover at det sparer tid og altså gør håndtering nemmere, så åbner det også døren for at opsætte en lang række avancerede ting, hvor du udnytter den kraftige motor, der er bag Google Tag Manager med bl.a. brugerdefinerede variabler og Data Layer. Den del vil jeg dog slet ikke komme ind på i dette indlæg – det må blive en anden god gang.
Opsætning af Google Tag Manager script
Når du skal i gang med Google Tag Manager er det naturligvis nødvendigt med en Google konto, hvor du kan opsætte din Google Tag Manager container. Så hvis du ikke allerede har en Google konto klar – så er det første step. Her vil jeg anbefale at du opretter din Google Tag Manager konto med samme Google konto, som du bruger til Google Analytics. På den måde kan du holde det samlet og sikrer at du har adgang til begge fra samme konto.
#1 – Gå til Google Tag Manager forside
Når du er logget ind med din Google konto så er næste skridt at gå til forsiden for Google Tag Manager – som du finder lige her. Herefter vil du se nedenstående billede.
Her skal du trykke “Opret konto”
#2 – Konfigurer konto
Det første du skal gøre er at vælge et kontonavn. Dette er det overordnede navn for din Google Tag Manager konto – jeg vælger altid at kalde den virksomhedens navn, så det er nemt og overskueligt efterfølgende.
Sæt land til Danmark (med mindre virksomheden har hovedsæde i et andet land).
#3 – Konfigurer container
Når du har opsat din konto, så er det tid til at opsætte containeren. Her skal du igen navngive. For din egen skyld, så giv den et repræsentativt navn, der bedst beskriver hvor din container skal placeres. Hvis dette er et website, så kald den websitets navn.
Vælg herefter “Web”, da denne bruges til hjemmesider.
#4 – Kopier din container snippet
Sådan! Nu har du opsat en Google Tag Manager container og er næsten klar til at bruge det. Før det overhovedet er muligt skal koden dog tilføjes til din hjemmeside. Som du nok hurtigt vil kunne genkende, så er koden opbygget på samme måde som Google Analytics med et kodestykke til <head> og et til <body>.
#5 – Indsæt koden i <head> og <body> på dit site
De to kodestykker skal nu installeres på din hjemmeside. Dette gøres altså ved at placere koden i henholdsvis <head> og <body> på alle URL’er på din hjemmeside (sitewide). Når det er gjort vil du efterfølgende være klar til at opsætte alle dine tags i Google Tag Manager og begynde at bruge det.
Opsætning af Google Analytics i Google Tag Manager
Noget af det første, som de fleste har behov for at sætte op er naturligvis Google Analytics. Da vi altså bliver i Googles univers, så er dette gjort rigtig nemt i Google Tag Manager.
#1 – Opsæt en Google Analytics variabel
For at gøre det nemt, så er det muligt at gemme din Google Analytics kode som en variabel, hvorefter den nemt kan blive brugt i alle dine Google Analytics tags.
Dette gøres ved at gå til variabler, vælge “Ny” under Brugerdefinerede variabler og herefter udfylde som vist herunder. Husk naturligvis at udfylde med din egen UA-kode under “Sporings-id”. Ellers bliver du slemt skuffet.
#2 – Opsæt dit tag
Når du har opsat din Google Analytics variabel, så er det tid til at opsætte dit tag. Derfor skal du nu navigere til Tags og oprette et nyt.
Som Tag type får du nu mulighed for at vælge Google Analytics – Universal Analytics. Vælg denne og udfyld ligesom vist herunder.
#3 – Opsæt din trigger
Det sidste du nu mangler er at vælge hvilke trigger du vil bruge – altså hvornår vores tag skal køre. Da vi kører helt overordnet sidevisning, skal dette gøres på alle sider*. Til det formål kan vi derfor bruge den indbyggede trigger, der er oprettet som standard.
*Med de ekstra regler omkring cookie consent og GDPR, så er det ikke længere den anbefalede løsning blot at bruge “alle sider” som trigger. I stedet skal du sikre dig at du først har fået accept til at placere cookies fra brugeren af din hjemmeside – ellers bryder du cookiereglerne. Jeg arbejder lige nu på at tilføje en ekstra sektion om hvordan du gør dette til denne artikel. I mellemtiden kan jeg anbefale at du bruger Cookiebot og følger deres Google Tag Manager vejledning. Så er du på den sikre side.
#4 – Test og indsend dine ændringer
Når du har fulgt guiden ovenfor er det en god idé at teste, hvorvidt dine tags virker. Dette gør du ved at trykke på “Se forhåndsvisning” og herefter åbne en ny fane i din browser, hvor du går til din hjemmeside. Nu vil du få et debug panel i bunden af din skærm, hvor du vil kunne teste om alt virker efter hensigten.
Når du har testet at alt virker er der kun en ting tilbage at gøre – nemlig at indsende dine ændringer og gemme dem. Herefter vil du kunne spore Google Analytics gennem din Google Tag Manager.
HUSK! Hvis du allerede har Google Analytics sporing på din hjemmeside, så skal du fjerne det gamle script. Ellers vil du køre dobbelsporing, hvilket vil give dig helt forkerte tal i din Google Analytics. Ikke nok med at én sidevisning vil tælle som 2, så vil du også opleve at din bounce rate falder til tæt på 0 %. Det kan give rigtig skidt data, så husk at få fikset dette.
Opsætning af Facebook Pixel i Google Tag Manager
Opsætning af Facebook Pixel minder meget om Google Analytics, men er dog en lille smule mere besværligt (dog ikke meget). Dette skyldes at Google ikke har lavet et indbygget tag til Facebook og man derfor skal indsætte sin pixel gennem custom HTML (tilpasset HTML på dansk).
#1 – Opsæt dit tag
Første step i opsætningen er at opsætte et tag. Her skal du have din Facebook Pixel kode klar, da denne skal kopieres ind som custom HTML. Dette gøres ved at oprette et nyt tag og udfylde det som set nedenfor.
#2 – Opsæt din trigger
Når du har indsat dit tag i HTML-feltet, så er det tid til at vælge trigger. Ligesom med Google Analytics skal du blot vælge den indbyggede trigger “All Pages”.
#3 – Test og indsend
Når du har sat tagget op så trykker du på gem. Herefter er det altid en god idé at teste om det også virker ved at gå til forhåndsvisningen. På den måde sikrer du at dit tag er opsat korrekt.
Når du har testet at alt virker er du nu klar til at indsende ændringerne – herefter vil din Facebook Pixel være klar og lægge på din hjemmeside.
Opsætning af LinkedIn Insight Tag i Google Tag Manager
Det sidste tag jeg vil gennemgå her er opsætning af LinkedIn Insight Tag. Hvis du er i tvivl om hvad det kan bruges til, så har jeg skrevet en guide om LinkedIn annoncering, som du med fordel kan læse.
Modsat Facebook så har Google gjort det nemt for os med en tag type for LinkedIn Insight Tag. Derfor skal du blot have et Partner ID klar for at sætte det op.
#1 – Opsæt Tag
Start med at oprette et nyt tag og vælg typen “LinkedIn-indsigt”. Herefter vil du blive stillet med nedenstående valgmuligheder, hvor du skal udfylde dit Partner-id (det kan du finde inde i LinkedIn).
#2 – Opsæt trigger
Du har nok gættet det, hvis du har læst med ovenfor. Men her skal vi igen bruge den indbyggede trigger “All Pages”, hvorefter vores tag vil køre på alle sider.
#3 – Test og indsend
Når du har sat tagget op så trykker du på gem. Nu er det som altid tid til at teste ved at se forhåndsvisningen.
Efter din test er det tid til at indsende ændringer, hvorefter tagget vil virke som det skal.
De vigtigste Google Tag Manager begreber
Når man skal i gang med Google Tag Manager vil der hurtigt være en række nye begreber, som man skal forholde sig til og lære at kende.
Derfor har jeg samlet de vigtigste herunder med en kort forklaring af hvad det er. Denne liste er på ingen måde fyldestgørende, hvis du vil vide alt om GTM. I så fald vil jeg anbefale at du hopper over forbi Analyticsmanias liste med over 160 begreber.
Nedenstående er ikke alfabetisk, men rækkefølgen du oftest vil støde på dem.
Google Tag Manager konto
Dette er det øverste niveau i Google Tag Manager og kan mest af alt sammenlignes med en Google Analytics konto. I en enkelt konto kan du have flere containere (se næste) og adgangen til disse kan altså styres fra et enkelt overordnet niveau.
Jeg anbefaler altid at du opdeler dine konti efter hvilke ejendomme (hjemmesider eller apps) der skal være i dem. Hvis de alle skal håndteres af samme personer (typisk samme virksomhed) så kan du roligt placere flere containere under samme konto. Er der dog tale om flere virksomheder vil jeg altid anbefale at dele dem op. Det gør arbejdet langt nemmere, hvis man skal videregive adgang senere hen.
Container
En container indeholder det kodestykke (også kaldet container snippet), som du skal lægge på dit website. En container vil have et unikt container-ID, som vil fungere som identifikator for den pågældende container.
Igen kan det bedst af alt sammenlignes med Google Analytics, hvor det svarer til den sporingskode (UA-XXXXX) som du lægger på sitet.
Når man opretter en container kan man vælge mellem web, iOS, Android og AMP. Disse bør umiddelbart give sig selv, hvor man som standard skal vælge web, med mindre man har gang i tracking af app eller en AMP-version af sin hjemmeside.
Arbejdsområde / workspace
Når du har oprettet en container vil du som standard lande på menupunktet “Arbejdsområde” og oversigten hertil. Et arbejdsområde er der hvor du laver alle dine ændringer, tester dem og implementerer dem.
I starten behøver du næppe tænke meget over arbejdsområder, da du som udgangspunkt vil lave alt i det automatisk oprettede arbejdsområde, kaldet Default workspace, hvor du opsætter dine tags, triggers og variabler.
Er du dog ikke alene om at arbejde i den opsatte container eller ønsker du at teste avancerede ting af, så kan du med fordel oprette et nyt arbejdsområde. Man kan i Google Tag Manager have op til 3 arbejdsområder per container, hvor flere fra ens team altså kan arbejde på samme tid, uden at det går ud over hinandens arbejde.
Hvis du blot skal arbejde med det alene eller du ikke har behov for at teste flere forskellige ting af på samme tid, som ikke udgives, så bør du bare holde dig til et arbejdsområde.
Tags
Det første du vil støde på i menuen til højre er tags. Tags er her du får Google Tag Manager til at lave en handling – eksempelvis køre et script.
Det er her alt det sjove sker, hvor du eksempelvis smider dit Google Analytics script, Facebook Pixel og lignende scripts, som du normalt ville placere i din hjemmesides kode.
Google Tag Manager har en lang række indbyggede standard-tags, som du kan bruge til hurtigt og nemt at opsætte de mest populære scripts. Dette er eksempelvis Google Analytics, hvor du nemt og hurtigt kan opsætte den type tag du ønsker, uanset om det skal være pageview eller event.
Et tag kan dog ikke stå alene, da det kun er et action-step. For at det indsatte script (eller hvad du nu har smidt i dit tag) skal køre, så kræver det en trigger.
Triggers
Det ligger næsten i navnet, hvad en trigger bruges til.
For at et tag kan køre, så kræver det nemlig en trigger, der fortæller hvornår det skal køre (og hvornår det ikke skal). Til dette bruges i GTM altså triggers. Som standard er der opsat én trigger, som hedder “All pages” og altså vil køre tags på alle sider, hvis denne trigger vælges.
“All pages” vil være den første trigger du bruger, da den skal bruges til at opsætte sitewide tags, såsom Google Analytics, Facebook Pixel og lignende overordnede tags.
En trigger behøver dog langt fra at være baseret på pageviews og URL’er. En trigger kan også være udfyldelse af en kontaktformular, klik på en knap, visning af en YouTube video eller avancerede triggers på baggrund af specifikke variabler. Det er tæt på at kun fantasien sætter grænserne her.
Variabler
Variabler er det, der får det hele til at køre rundt og som åbner døren for mange avancerede funktioner ved Google Tag Manager.
Der er som standard aktiveret en række indbyggede variabler såsom Page URL og Page Path. Disse variabler bliver ved forskellige handlinger på hjemmesiden udfyldt med den variable værdi, der passer til.
Indlæser du eksempelvis dette blogindlæg, så vil variablen Page URL være udfyldt med https://skjoldiversen.dk/google-tag-manager-guide/ og Page Path vil være /google-tag-manager-guide/.
Udover variabler der omhandler URLs og som kører ved page view, så er der også indbyggede variabler til klik på knapper/links, afspilning af video, udfyldelse af formularer, scroll dybde og flere til. Variabler er derfor helt uundværlige i dine triggers, men kan også være meget værdifulde i dine tags.
Hvis du eksempelvis vil køre Google Analytics Ecommerce tracking, så vil det være variabler, der gør det muligt at sende den rigtige ordreværdi og lignende info gennem dit tag.
Data Layer
Det sidste begreb jeg vil nævne her er nok også det mest komplicerede. Data Layer kan meget simplificeret forklares som et ekstra lag af data, som lægges mellem din hjemmeside og din Google Tag Manager container. Dataen der ligger i dette lag vil oftest være sendt dertil fra hjemmesiden, men kan også i nogle tilfælde komme fra din Google Tag Manager.
Det der gør et Data Layer smart (og komplekst) er at det som udgangspunkt har meget få begrænsninger for hvad du kan gøre med det.
Lad os tage et eksempel på hvordan et Data Layer fungerer; nemlig når der skal opsættes konverteringssporing. Her skal vi på en kvitteringsside efter et fuldført køb have kørt et Tag, der sender transaktionsinfo til Google Analytics. Men den eneste måde at Google Analytics kan få de rigtige værdier er ved at disse variabler er tilgængelige, så de kan sendes med tagget.
Og dette er ikke opsat som standard, så det kræver at man opsætter sporing, hvor den nødvendige data sendes til Data Layer, hvorefter vi gennem variabler henter disse data og sender med vores tag. Dette fungerer rent teknisk ved at en udvikler foretaget et såkaldt dataLayer.push, hvor de sørger for at den nødvendige data bliver sendt til det tilgængelige Data Layer. Herefter vil det så være tilgængeligt til brug i ens tags og triggers.
Ønsker du at blive klogere på Google Tag Manager, så kan jeg på det varmeste anbefale følgende to blogs:
Tak fordi du læste med!
