On-page SEO Guide – 16 ting du kan forbedre på dit website

Når det kommer til SEO, så falder manges tanker straks på linkbuilding. Og med god grund – for linkbuilding er stadig den vigtigste faktor når det kommer til Googles algoritme. Ikke desto mindre er det vigtigt også at tage et kig på sin on-page SEO. Det er her du kan bygge fundamentet for din hjemmeside og sikre at den står knivskarpt når Googlebot kommer på besøg. Kun ved at optimere din hjemmeside kan du nemlig være sikker på at få mest muligt ud af din øvrige SEO indsats.

Samtidig bør der ikke være nogen undskyldning for ikke at have styr på sin on-page SEO – du er trods alt ikke afhængig af eksterne faktorer eller parter, som ved eksempelvis linkbuilding. Det eneste der kan sætte en begrænsning er dit CMS, din tekniske kunnen og ressourcer du kan allokere til det (typisk tid).

I dette indlæg har jeg samlet 16 ting du kan gøre for at forbedre din on-page SEO. Det er delt op i to, da den første række optimeringer – 6 styk – er overordnede optimeringer på tværs af dit site, mens de sidste 10 er på dine specifikke sider.

6 overordnede on-page optimeringer

De første 6 optimeringer herunder ligger i denne kategori, da de typisk vil styrke dit website på tværs af alle (eller mange) af dine sider. Optimeringerne her er derfor et godt sted at starte, da du med nogle få ændringer kan optimere rigtig mange sider.

Som du hurtigt vil se er disse optimeringer sjældent noget du udelukkende gør for SEO, da det ofte har andre afledte effekter. Et eksempel på sådan en optimering er den første her på listen.

Responsivt design og mobile first

Dette punkt vil jeg ikke bruge alverdens tid på at forklare, da det efterhånden bør være slået godt nok fast – dit website skal være responsivt.

Ikke nok med at over 50 % af alle Google søgninger bliver foretaget på mobilen, så har Google også skiftet til et mobilt indeks. Det betyder, at Googles crawlere vælger at crawle mobilversionen af dit website når de kommer forbi – i modsætning til før, hvor det var dit desktop website, der blev crawlet.

Derfor er det enormt vigtigt at du tænker over dit design, da oplevelsen først og fremmest skal være god.

Tager vi SEO-brillerne på, så er det samtidig vigtigt at designet tager højde for dine tekster på siden.

Når du har investeret tid og ressourcer i en række lange, lækre tekster til dine kategori- og produktsider, så er det ærgerligt ikke at få mest muligt ud af dem. Og da tekst øverst på en side (above the fold) giver mest SEO-værdi, så har det været best practice at placere teksten over ens øvrige indhold – produkter eksempelvis. Dette har man kunne slippe afsted med på desktop, da man stadig har kunne holde produkterne nogenlunde synlige over folden også ved at have hele/dele af teksten øverst.

Men på mobilen er det en helt anden sag.

En populær teknik har tidligere være at skjule det i accordions på mobilen – eller helt at fjerne teksten. Dette er dog et meget stort problem, da du så ikke får den samme SEO-værdi af dine tekster. Faktisk kan du risikere at få minimal værdi af dem, da du i dit design har nedprioriteret teksterne. Du skal derfor tænke nøje over hvordan du placerer dem, så du rammer den rigtige balance af lækkert design og brugervenlighed på den ene side og SEO på den anden.

Derved ikke sagt at Google ikke kan crawle indhold i accordions og lignende – det kan de. Og faktisk er de også blevet langt bedre til det over årene, da de godt forstår deres nødvendighed på eksempelvis mobile enheder. Dog kan vi ikke komme udenom at noget af din tekst vil blive skjult og det derfor alt andet lige vil blive anset som værende mindre vigtigt end det der er synligt fra start.

Tip: Sørg for at have en klar plan for hvordan dine tekster fremgår på mobilen, så du kan få SEO-værdi uden at gå på kompromis med konverteringsraten.

Hastighedsoptimering

Igen tror jeg næppe jeg nævner noget nyt her – men det skal ikke desto mindre siges. Hastigheden på din hjemmeside spiller en enorm rolle, uanset om du måler det på organiske placeringer, afvisningsprocenter eller konverteringsrater. Jo langsommere dit website er, jo flere bliver utålmodige og falder fra.

Oveni skal du huske på, at rigtig mange af dine besøgende i dag sidder på mobilen – hvor deres internet ikke altid er det hurtigste (prøv du bare at indlæse en video mens du sidder i toget på tværs over Storebælt). Sidder de på farten i et tog eller en bus, så vil en langsom side kombineret med dårligt og ustabilt internet være en farlig cocktail, da det ofte vil resultere i at de mister tålmodigheden og forsvinder tilbage til Google.

Hastighedsoptimering kan være kompliceret at komme i gang med, hvis du sidder med det selv og ikke er så teknisk anlagt. Alligevel kommer du rigtig langt med diverse plugins og extensions til dit CMS (Uanset om du bruger WordPress, Umbraco, Shopify, Magento eller noget helt femte).

Sidder du i dag med WordPress kan jeg anbefale følgende 2 plugins, hvor du når rigtig langt med meget lidt:

#1 – Kraken.io Image Optimizer

En stor synder til et langsomt website er billeder, der fylder alt for meget. Dette hjælper Kraken med, hvor værktøjet går ind og komprimerer dine billeder, så de fylder meget mindre. Du kan enten bruge deres gratis online værktøj inden du uploader dine billeder eller installere pluginnet og komprimere billederne direkte i dit mediearkiv i WordPress.

#2 – W3 Total Cache

Det næste step i optimering er at få opsat cache på dit website. Jeg vil ikke gå i dybden med hverken opsætningen af dette plugin eller hvordan cache fungerer, da mange andre har forklaret det meget bedre end jeg nogensinde kunne.

Bottomline er dog, at du bør have cache opsat på dit website – uanset om størrelse og CMS.

Et sidste tip til hastighedsoptimering er at kigge på de scripts du indlæser på hver enkelt side. Hvis du – ligesom mig – er rigtig glad for Google Tag Manager, så vil du også opleve at du ofte kommer til at smide rigtig mange scripts på dit site.

Her kan det være sundt løbende at kigge på hvilke scripts du smider ind og hvor meget du egentlig bruger dem. Du vil være overrasket over hvor meget der kan ændre sig på bare et par måneder, hvor du måske helt stopper med at bruge et script. Men hvis du ikke får det fjernet, så vil det stadig blive indlæst hver gang nogen besøger dit site. Og det er måske ikke noget der ødelægger oplevelsen, men mange bække små…

En anden ting du kan gøre i Google Tag Manager er at udskyde indlæsning af nogle af dine mange scripts. For lad os nu lige være helt ærlig; hvor ofte har du egentlig brug for at et bestemt script affyres med det samme en bruger lander på dit site? Hvis du kører med et A/B testing script såsom Google Optimize, så er det vigtigt.

Men din Facebook pixel? Knap så vigtigt.

I stedet kan du udnytte de forskellige muligheder i Google Tag Manager for at lave forsinkede triggers. Et setup jeg selv kører ofte er at lave et custom event, som indlæses 1,5 sekund efter at DOM er klar. Derved ved jeg at alt indhold på websitet er indlæst for brugeren og at jeg ikke risikerer at et af mine tracking scripts blokerer for en god brugeroplevelse.

Tip: Hvis du ikke selv har teknisk kunnen til at hastighedsoptimere dit site, så få en professionel til det. Det er penge, der er meget godt givet ud på den lange bane!

Struktureret data (Schema markup)

Struktureret data eller schema markup er måden hvorpå du i din sides kildekode fremhæver vigtige dele af dit indhold, så det er nemt at forstå for Google og andre bots. Her kan du vælge at fremhæve en lang række ting, såsom info omkring din organisation eller eksempelvis forfatter på et blogindlæg. Listen af muligheder er lang og ved at besøge Schema.org kan du få et langt bedre overblik over mulighederne.

Og selvom det for nogle kan være nyt, så er det faktisk noget der har en lang række år på bagen, men som aldrig rigtig har fået mainstream anerkendelse når det kommer til SEO.

Dette er dog synd og er samtidig noget jeg tror kommer til at ændre sig væsentligt i 2020 (og frem).

Grunden til dette er den udvikling vi ser i a) Googles søgeresultater og b) udviklingen af smart devices og voice assistents.

Hvis vi starter med a), så ses der i stigende grad yderligere informationer ude i selve søgeresultaterne, hvor det ikke længere blot er en række Google Ads øverst og 10 organiske resultater efterfølgende. Nu er resultaterne i høj grad også krydret med diverse andre typer, såsom knowledge graphs og fremhævede resultater, hvor et søgeresultat er decideret fremhævet direkte i søgeresultatet.

Alt dette sker på baggrund af struktureret data.

Samtidig er antallet af smart assistants verden over kun stigende – tænk blot på hvor mange der har fået en Google Home eller Amazon Echo i julegave de senere år. Dette kommer kun til at gå en vej – og når voice search endelig kommer, så er struktureret data vejen frem.

Hvis du undersøger kildekoden på dette blogindlæg vil du blandt andet se, at der er tilføjet struktureret data på selve indlægget. Dette er gjort ved at fremhæve forfatter (mig), men også en lang række øvrig data omkring indlægget, såsom overskrift og dato det er udgivet. Alt dette i et nemt forståeligt format for diverse bots, så de bedre kan levere denne info videre, hvis det bliver nødvendigt (eksempelvis til en voice assistant).

Tip: Hvis du skal i gang med struktureret data kan jeg anbefale at du tager et kig på førende SEO bureauer og større konkurrenter, hvor du kører deres side igennem Googles testing tool. På den måde kan du se hvilke typer markup de kører og bagefter tage en snak med din udvikler om at implementere det på dit site.

URL struktur og menustruktur

Når du skal opsætte en URL og menustruktur, så vil en af de afgørende faktorer ofte være dit CMS, samt hvilke muligheder, der er i det. Her kan du løbe ind i, at du vil have begrænsninger i forhold til din struktur, hvilket eksempelvis gør sig gældende, hvis du sidder med Shopify eller DanDomain.

Sidder du derimod og arbejder i CMS’er såsom WordPress eller Umbraco, så kan du have den URL struktur som du ønsker. Her er der typisk 2 lidt modstridende ting du skal tænke på, når du skal vælge en struktur:

#1 – Du skal helst have så kort en URL som muligt, hvor dit keyword kan fremgå som noget af det første

#2 – Det skal være muligt at opsætte URL regler i din tracking, så du kan bygge segmenter til eksempelvis din retargeting

Disse to ting er som sagt en smule modstridende, da man, hvis man udelukkende tænker på SEO, ikke bør have andet i sin URL end keyword. Det betyder ingen /kategori/, /blog/ eller anden ekstra led i URL’en.

Dog er det ikke så sort/hvidt, da en god menustruktur med en klar opdeling af dit indhold også kan give Google en bedre forståelse af dit website. Ved at bruge kategorierne som en del af din URL gør du det nemlig klart, hvilke grupperinger eller content siloer du har på din hjemmeside. Det giver altså søgemaskinerne et fingerpeg om, hvad dit indhold omhandler og hvilken kategori det falder ind under.

Hvad der er den helt rigtige URL struktur for dig kommer altså an på dine behov for tracking og hvilket CMS du arbejder i.

Tip: Min egen holdning er, at det hjælper utrolig meget med “/kategori/” i sin URL, da man så bedre kan tracke og segmentere på sit site. Dette gør eksempelvis at du på en webshop kan beholde “/blog/” i alle dine blogindlæg for at kunne adskille disse sider fra den øvrige shop.

En URL struktur for en webshop kan derfor se således ud:

Forside: www.domæne.dk

Kategori: www.domæne.dk/kategori

Underkategori: www.domæne.dk/underkategori

Produkt: www.domæne.dk/kategori/produkt

Når det kommer til underkategorier kan man overveje at tage et ekstra lag med, hvis det indeholder vigtige søgeord. Men jeg vil dog stadig anbefale at man begrænser sig, så man ikke pludselig ender med en meget lang URL.

Brødkrummer

Brødkrummer, nok bedre kendt som breadcrumbs, hænger godt sammen med ovenstående punkt omkring URL og menustrukturen. Brødkrummer er nemlig en måde at binde dit website sammen på en måde, der både giver mening for brugeren og for søgemaskinerne.

Den helt klassiske brug af brødkrummer er øverst på alle ens undersider, hvor man hele tiden kan se hvor dybt nede på websitet man er, samt den sti der er tilbage til forsiden (deraf navnet brødkrummer).

Det giver ikke altid mening at bruge brødkrummer, hvis din hjemmeside ikke er særlig stor (mængde af URL’er) eller særlig dyb (mængden af underkategorier). Her vil det ofte være en forholdsvis overflødig funktion, der blot ender med at have “Forside” som eneste link i brødkrummerne.

Har du derimod en webshop med mange underkategorier, så er brødkrummer en fantastisk måde for at understøtte din menustruktur. Samtidig er det god UX, hvor du gør det hurtigt og nemt for en bruger at navigere et niveau op når de browser på din hjemmeside.

Tip: Hvis du kun kører med ét lag af kategorier, så lad være med at tænke på brødkrummer. Bruger du dog underkategorier, så bør du tilføje det.

Sitemap

Et sitemap er lidt et levn fra fortiden, men er ikke desto mindre stadig best practice når det kommer til on-page SEO.

Ganske kort forklaret, så er et sitemap blot en enkelt side med et totalt overblik over hele din hjemmesides indhold. Dette kan laves på forskellige måder (de fleste CMS’er gør det automatisk) og i forskellige typer.

Det mest almindelige – og det som du bør fokusere på – er et XML sitemap. Dette er et sitemap lavet i såkaldt XML format, som på ingen måde er læsevenligt, men til gengæld er rigtig godt for bots.

Dette sitemap bør uploades gennem Google Search Console, så Google ved præcis hvor de skal finde dit sitemap.

På den måde er du sikker på at Google forstår hvordan din hjemmeside er bygget op og at de nemt og hurtigt kommer til at kende til nye sider når de bliver oprettet.

Ønsker du at arbejde mere seriøst med sitemaps kan du også udarbejde et HTML sitemap. Her kan man være mere selektiv med hvilke undersider man vælger og dermed kun vælge at indsende de vigtigste til Google, så disse får lidt ekstra opmærksomhed fra Google.

Tip: Hvis du ikke allerede har et XML sitemap, så få det opsat i dag. Det er ofte nemt at lave i dit CMS og vil være “set-and-forget”.

Det var sidste tip til hele din overordnede side. Nu er det tid til at dykke ned i 10 tips til hver enkelte side, som du kan optimere på.

10 optimeringer på hver enkelt side

Jeg vil holde introen kort her og i stedet bare springe direkte ud i det første af de 10 tips.

Title tags

Lad os bare starte med en af de åbenlyse, som alle efterhånden bør kende – nemlig Title tagget. Dette bliver (fejlagtigt) også kaldet meta title, men det er vigtigt at understrege at det ikke er det samme. De to begreber er for mange synonymer, men rent teknisk er det to helt forskellige måder de fremgår i koden – hvor det ene er vigtigt ift. SEO og det andet ligegyldigt (du kan næsten selv gætte hvem der er hvem her).

Når du optimerer dine title tags er der en række ting du bør huske på.

For det første skal du altid sikre dig, at dit keyword fremgår i dit title tag – og gerne så tidligt som overhovedet muligt. Dette skyldes naturligvis at Google anser de ting der kommer først for at være vigtigst og derved gives de størst værdi.

Dernæst er det altid en god idé at inkorporere diverse såkaldte “Modifiers” til din title. Dette er ord/sætninger eller lignende, der får din title til at skille sig ud fra mængden. En populær modifier er tal – enten årstal eller helt simple tal (eksempelvis bruger jeg “16” i dette blogindlæg). Dette er en god idé at bruge, da tal er nemme at genkende for øjet, hvorfor dit søgeresultat vil tiltrække mere opmærksomhed end resten af resultaterne.

En sidste ting du skal huske på er naturligvis længden på dine title tags. Da du ikke har ubegrænset plads bør du altid holde øje med længden. Et godt værktøj til dette er dette Search Preview Tool, som fortæller dig hvornår dine titler (og meta beskrivelser) er for lange.

Meta beskrivelse

Denne kommer i naturlig forlængelse af title tagget, da de ofte hænger sammen – og med god grund. For dette er din mulighed for at hæve din CTR og for alvor få dit søgeresultat til at stå ud.

Her skal du altså – modsat title tagget – ikke tænke helt så meget over keyword først, da den ikke er en faktor i Googles algoritme. Derimod skal du tænke klassisk click bait og altså hvordan du bedst muligt fremhæver netop din side sammenlignet med konkurrenterne.

Her er det dog stadig en god idé at bruge keywords og long tail keywords, fundet fra din søgeordsanalyse, da disse bliver markeret med fed i beskrivelsen, hvis der bliver søgt på netop disse ord.

Ligesom med title tag bruger jeg ofte et værktøj til at tjekke længden på dem, så de ikke bliver for lange og bliver cuttet af i resultaterne.

Sidens URL

Som nævnt tidligere (oppe under punktet om URL strukturen), så er det vigtigt at have sit søgeord i URL’en. Dette er nemlig en ranking faktor for Google og en af de on-page elementer deres algoritme bruger. For at optimere din URL mest muligt kan det være relevant manuelt at rette i den URL, som bliver oprettet af dit CMS.

Nogle – såsom WordPress – vælger eksempelvis helt automatisk at fjerne stop-ord fra din URL, mens andre ikke gør det. Men da det giver mere SEO-værdi, jo tættere på roden dit søgeord er i URL’en, kan det ofte betale sig at rette til selv.

På denne blog retter jeg altid mine URL’er inden jeg udgiver et indlæg. Jeg har valgt udelukkende at have indholdets navn i min struktur (og altså ingen /blog/) for at holde den så kort og fokuseret som muligt. På den måde sikrer jeg mig at mit primære keyword altid er i min URL – og at det står som det første og eneste.

Overskrifter – fra H1 til H6

Udover at overskrifter ofte sikrer god læsbarhed, så er de også enormt vigtige når det kommer til SEO. H1 er her den vigtigste overskrift, da dette er din bedste måde at fortælle søgemaskinerne præcis hvad den pågældende side handler om.

Her behøver jeg næppe at sige det – men der skal du selvfølgelig have dit vigtigste søgeord med, da du på den måde fremhæver at den side netop handler om det.

Det vil ofte give sig selv, men tænk altid på H1 som din sides overordnede titel, der bedst beskriver hvad man kan forvente at finde af indhold på netop denne side.

Da den bruges som overordnet titel er det også vigtigt at understrege, at du ikke må have mere end én H1 pr. URL. Har du mere end dette så sender du forvirrende signaler til søgemaskinerne og du risikerer at værdien af en god H1 forsvinder.

I Googles øjne udvander du ganske simpelt værdien af en hovedoverskrift og du får derved ikke fuld værdi.

Ønsker du at have flere overskrifter skal du i stedet bruge H2-H6, som er underoverskrifter. Disse fungerer ganske simpelt som kapitelnavne i en bog og er en god måde at opdele dit indhold, så det bliver nemmere at læse. Samtidig kan det også bruges til at fremhæve long tail keywords undervejs i din tekst.

Modsat H1 overskrifter må du med H2-H6 have så mange af hver som du vil. Derfor anbefaler jeg at du bruger dem som en opdeling af dit indhold og gerne bruger flere undervejs.

I alle mine blogindlæg vil du eksempelvis se at jeg bruger én H1, samt flere H2’ere og H3’ere. Her bruger jeg H2’erne hver gang jeg starter et nyt overordnet emne. Har jeg underemner, der er relateret til min H2, så bruger jeg H3 som næste overskrift. På den måde bliver det både nemmere for læseren at komme igennem, samt skaber en struktur, der er nem at forstå for Googlebot.

Ved at bruge dine vigtigste keywords i dine underoverskrifter får du ligeledes større mulighed for at komme frem ved søgninger på netop disse søgeord. Derfor er det vigtigt altid at undersøge hvordan du kan få flettet dine vigtigste søgeord ind i dine overskrifter.

Tekst på siden

Surprise – tekst på din side er vigtigt for at få topplaceringer på Google.

Men hvor meget tekst skal der til?

Og hvordan skriver du de bedste tekster for at komme i top?

Jeg ville ønske at jeg kunne give dig et endegyldigt svar.

Hvis du vil dykkere længere ned i dette specifikke emne, så vil jeg anbefale at du læser mit indlæg om SEO tekster. Her vil jeg i stedet holde det kort.

Placering af teksterne spiller en stor rolle – tekst øverst på siden vægter højere end noget, der er gemt helt i bunden (som nævnt tidligere i dette indlæg).

Husk igen på at Google er gået over til mobile-first indexing og derfor skal du tænke dette ind i dit design. Vælger du eksempelvis at have en lang tekst øverst på din kategoriside, så kan det ende med at være en wall-of-text i toppen af din side på mobilen, hvilket vil skade din konverteringsrate. Så husk igen at tænke det mobile design ind, når du vælger længde og placering af dine tekster – især hvis du har en webshop.

Søgeord og søgeordstæthed (keyword density)

Søgeord er vigtigt – men skriv nu bare til mennesker i stedet for til søgemaskiner. Det betyder også, at du skal glemme alt om søgeordstæthed og tommelfingerregler om, hvor mange gange du må nævne dit søgeord i en tekst. Det var noget man brugte for mange år siden, men siden dengang er Googles algoritme blevet langt mere avanceret og hvor tit du skriver et bestemt ord er ikke det der sender dig direkte ind på 1. pladsen.

I stedet fokuserer Google på sammenhængen i din tekst og hvilke synonymer og øvrige begreber du nævner i din tekst. Dette er også kaldet semantisk SEO og er et begreb som enhver tekstforfatter bør kende til, hvis de skal skrive SEO tekster. Her handler det nemlig om at du gennem andre ord end blot dit keyword fortæller Google, hvad din side egentlig handler om.

Det bedste eksempel på dansk er ordet “Linser”. Dette kan nemlig have 3 forskellige betydninger (som du også vil se, hvis du googler det).

Det kan nemlig både være linser til dit kamera, linser til at forbedre dit syn eller linser du kan spise.

Så hvis du gerne vil fortælle Google hvilken type linser, der er tale om på netop din side, hvad gør du så?

Du sørger for at inkludere relaterede ord, som fortæller mere om hvilken type linser vi taler om. Handler siden om kameralinser sørger du derfor for at nævne ord som kamera, Canon, zoom, blitz osv. osv. – på den måde kan Google nemlig bedre forstå sammenhængen i dit indhold og sikre at det indekseres korrekt (de lægger det i den rigtige kasse).

Interne links i dit indhold

Når vi snakker linkbuilding, så vil de fleste tænke på klassisk, ekstern linkbuilding. Men hvis man kun tænker eksternt og ikke gør brug af intern linkbuilding og opbygning af interne links på sin hjemmeside, så går man glip af utrolig meget værdi.

Hvis du kun skal huske én ting af dette (for) lange indlæg, så skal det være dette tip – arbejd med dine interne links.

For selvom de naturligvis ikke har ligeså stor værdi som eksterne links, så er interne links en fremragende måde for dig, at fordele den linkværdi dit domæne har, så det meste af værdien ender på dine vigtigste sider.

For det er langt fra alle sider, der bare automatisk får en lang række indgående links fra eksterne domæner. Tænk blot på, hvor naturligt det egentlig er at få links til eksempelvis en kategori- eller produktside på en webshop sammenlignet med en forside eller et blogindlæg.

Men ikke desto mindre kan disse sider være nogle af dine vigtigste ift. søgeord og for at tjene penge.

Det er netop her interne links kommer ind i billedet.

For ved at bruge interne links i dit indhold kan du selv forme hvordan den linkjuice du har fået ind bliver fordelt. Og har du en række sider, der er uhyre vigtige for dig, så giver det altså rigtig god mening at pege en lang række interne links over på disse sider.

Og et lille tip herfra: vær ikke bange for at bruge eksakte ankertekster, hvor dit søgeord matcher 100 % med det du vil findes på. Dette skal man passe på med når man laver almindelig linkbuilding, men når det foregår internt, så har du intet at frygte. Dette er helt naturligt i Googles øjne.

Indholdsfortegnelse med underside links/jump-to links

Har du undret dig over, hvorfor jeg har en indholdsfortegnelse i starten af dette indlæg – og i øvrigt også alle andre?

Så kan jeg løfte sløret for det – det er nemlig et kanon våben til at få underside links eller “jump-to” links ud i søgeresultaterne som ekstra våben for at få trafik.

Et eksempel på dette kan ses lige her:

Her har Google vurderet at mine underoverskrifter (H2’ere) er så relevante for søgningen, at de er blevet fremhævet som underside links. Og ved at jeg havde en indholdsfortegnelse, så var der allerede på min side et internt link til netop den del, der omhandler det der bliver søgt efter.

Det har altså resulteret i, at dette kommer frem i søgeresultatet og hvis man trykker på et af de specifikke underside links, så kommer man direkte til den sektion af mit indlæg.

Det er ikke et våben man altid kan bruge (det ser ret dumt ud på en produktside), men skriver du blogindlæg eller andet long-form content, så er det meget værdifuldt.

Udgående links i dit indhold

Du sidder sikkert med følgende spørgsmål, når du hører om at indsætte udgående links i dit indhold:

Mister man sin linkjuice ved at linke ud til eksterne kilder?

Svaret er nej.

For selvom mange er bange for at man mister sin værdifulde linkjuice eller på anden måde giver noget væk, så er dette ikke tilfældet.

Tværtimod kan eksterne links være med til at underbygge kvaliteten af dit indhold og understrege over for Google at dit indhold er gennemarbejdet og dermed relevant for brugerne.

Derfor ser du også i mange af mine indlæg at jeg linker ud til kilder, som jeg selv har brugt i min research og som jeg stoler på. Og så længe dem du linker ud til ikke er af lav kvalitet eller konkurrerer direkte om de samme søgeord som dig, så vil jeg altid anbefale at du linker ud, hvis det kan forbedre brugeroplevelsen.

Billeders alt text og filnavn

Nu har vi haft en række punkter om tekster og links – lad os slutte af med et om billeder.

Alt text blev oprindeligt oprettet for at hjælpe blinde og svagtseende, der bruger screen readers til at få læst websider højt. Men da Googlebot (og de øvrige søgemaskiners bots for den sags skyld) ikke kan se hvad der er på et billede, så blev de nødt til at finde et alternativ. Og her kom Alt text ind som en åbenlys teknisk løsning på dette problem også – selvom det altså ikke var udviklet til formålet.

Tankegangen var nemlig, at hvis folk allerede bruger Alt text til at fortælle blinde, hvad der er på deres billede, så var det jo netop perfekt for Googlebot også.

Selvom Alt text i dag spiller en væsentlig mindre rolle end det har gjort (takket være misbrug, naturligvis) så er det stadig en faktor. Derfor bør du også bruge de 10 sekunder ekstra det nu lige tager at udfylde det, når du uploader et billede.

Og hvis du ikke lige har et åbenlyst keyword at tilføje til dit billede, så kan du blot nøjes med at beskrive hvad der rent faktisk er på billedet. Du ved, det som faktisk er meningen med tagget.

Som rosinen i pølseenden vil jeg også hurtigt nævne billedefilens navn. Det spiller ligeledes en rolle, da det igen underbygger, hvad der rent faktisk er på dit billede og da det er noget, som Google rent faktisk kan læse.

Så inden du uploader et billede og kalder det “aq21gb4333”, så bør du nok ændre navnet til noget mere relevant. Her kan du sagtens slippe afsted med at bruge dine søgeord og så efterfølgende et par beskrivende ord.

Tak fordi du kæmpede dig igennem indlægget – jeg håber de ovenstående 16 tips har gjort dig klogere og givet dig nogle friske idéer til hvordan du kan optimere din on-page SEO.