Checkout flow featured image

Sådan optimerer du din webshop til køb on the go

Dette indlæg er skrevet af Pernille Agerlin fra Swiipe.com.

 

Solen skinner, temperaturen stiger og sommeren er endelig over os! Og hold da op et forår vi har haft, og derfor er sommerferien både tiltrængt og velfortjent!

Det forventes at det bliver en speciel sommer i forhold til e-handel, da mange bliver nødt til at holde deres ferie herhjemme – men selv i det danske sommervejr skifter forbrugerne gerne sofaen ud med stranden, og computeren ud med mobilen.

Brugen af mobile enheder til at handle online er steget markant de seneste år, og det vurderes at mobilen har overhalet computeren når der kommer til webshopping i Danmark.

Den øgede handel via mobilen stiller nye krav til din webshop, og da danskerne allerede er ude og nyde sommeren, er det tid til at klargøre din webshop til sommerens mange køb on the go.

 

 

Mobiloptimering

En ny tendens viser at størstedelen af danskerne bruger deres mobiler, eller tablets til at surfe rundt på internettet – og det er derfor vigtigt at have et mobiloptimeret checkout, så din webshop er klar til de mange køb som foregår via mobilen. Nedenfor er samlet 5 tjekpunkter, som vil gavne din webshops mobile brugervenlighed.

  1. Giv din webshop et overskueligt og let checkout-design
  2. Reducer antallet af udfyldningsfelter
  3. Vis fremskridt i udfyldningsfelterne, f.eks. i form af flueben
  4. Benyt autoudfyld når muligt, både i forhold til postnumre, personlige oplysninger etc.
  5. Tilbyd flere betalingsmuligheder, f.eks. MobilePay og Swiipe

Optimering af dit checkout behøver hverken at være tidskrævende eller dyrt. Swiipe har udviklet et brugervenligt, og mobiloptimeret, checkout som via et simpelt plugin kan integreres på din webshop – helt gratis.

 

Et let og overskueligt checkout

Vidste du at 70% af webshop besøgende forlader webshops, uden at færdiggøre deres køb? Det svarer til at cirka 4 ud af 5 går i gang med at handle på din webshop, men aldrig bliver til betalende kunder.

26% af webshop-besøgende synes at checkoutprocessen er for lang og besværlig. Og det er derfor vigtigt at du som webshopejer sørger for at dit checkout er så let og overskueligt som muligt.

 

Reducering af udfyldningsfelter

Én af måderne hvorpå du kan gøre dit checkout mere overskueligt er at reducere antallet af udfyldningsfelter, og dermed bidrage til et mere overskueligt checkout. Det kan for eksempel gøre ved at samle udfyldningsfelterne ’Fornavn’ og ’Efternavn’, for at gøre købsoplevelsen så hurtig og nem som mulig. Ved at skære ned i mængden af udfyldningsfelter kommer kunden hurtigere frem til at foretage købet, hvilket vil bidrage til en højere konverteringsrate.

Mobile checkout

 

Forbrugerens fremskridt

For at gøre dit checkout endnu mere brugervenligt, anbefales det også at vise dine kunder deres fremskridt i købsprocessen. Dette kan være i form af flueben, eller grønne felter, dermed kan dine kunder let holde overblikket og guide dem sikkert igennem checkout.

Mobil checkout fremskridt

 

En nemmere og hurtigere købsoplevelse

Til slut kan du også tilbyde dine kunder autoudfyld på din webshop. Det hjælper dine kunder med at sikre at de ingen stavefejl, eller slåfejl har, samtidig med at de som forbruger har endnu færre felter som de skal udfylde, og tage stilling til i købsøjeblikket. Det giver et boost til din konvertering og sikrer en hurtigere og nemmere købsoplevelse!

Ved at optimere webshoppens checkout kan man forbedre konverteringsraten med hele 36,2%! Det betyder altså at et kort og simpelt checkout giver en god købsoplevelse som sikrer tilfredse og loyale kunder, og det er faktorer som bidrager til øget konverteringsrate på din webshop!

Swiipe’s One-Click Buy købsoplevelse forenkler og simplificerer købsrejsen og gør det hurtigere, nemmere og mere sikkert for dine kunder at handle på din webshop. Ved at have et Swiipe checkout og Swiipe Payments [PSP og Indløsningsservice] opnår dine kunder en reel One-Click Buy købsoplevelse – da alle købsoplysninger, inklusive kortdata, huskes på tværs af webshops, og for dine tilbagevendende kunder.

 

Betaling via MobilePay

Det skal være så let som muligt at betale med mobilen. Det estimeres at 40% af alle danskere betaler med en betalingsapp, når de shopper online. Det er derfor vigtigt at du som webshopejer giver dine kunder mulighed for at bruge betalingsmetoder, så som MobilePay, når de handler på din webshop. Brugen af MobilePay som betalingsmetode er steget markant i de seneste år, og denne betalingsform bliver kun overgået af betalingskort i forhold til foretrukne betalingsformer.

Ved at have MobilePay på din webshop gør du det muligt for dine kunder at betale via deres telefonnummer i MobilePay-appen. De slipper derfor for at skulle indtaste kortoplysninger i din webshop – hvilket optimerer både brugervenligheden og fleksibiliteten. MobilePay Online forbedrer din webshops konvertering, da dine kunder blot skal have installeret MobilePay-appen, og så er de klar til en hurtig, nem og sikker online handel.

Tilbyder du dine kunder at betale med MobilePay? Hvis ikke, er det helt klart værd at overveje om du ikke skal have tilføjet denne betalingsform.

 

4 hurtige råd, du kan tage med nu – så du kan forberede din webshop til køb on the go:

  • Sørg for at have et nemt og overskueligt checkout
  • Forsøg så vidt muligt at benytte autoudfyld for at simplificere checkoutprocessen
  • Mobiloptimer din webshop
  • Tilbyd dine kunder flere betalingsformer, f.eks. MobilePay

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *